ABC-kohorten | Børn og astma

Kontakt

Gentofte
Dansk BørneAstma Center
Ledreborg Allé 34
2820 Gentofte
30 54 66 39

Næstved
Børneambulatoriet
Næstved Sygehus
Ringstedgade 61
4700 Næstved
56 51 43 48

Email: abc@boernogastma.dk

Facebook: ABC-Kohorten

ABC-kohorten

Dansk BørneAstma Center søger familier til et nyt videnskabeligt projekt ABC - Asthma Begins in Childhood. Vi ønsker at følge 800 gravide kvinder og deres kommende børn, fra graviditeten og op gennem barndommen, med regelmæssige besøg i vores klinikker, for at øge vores viden om årsager til udvikling af astma, allergi og eksem hos børn. Endvidere ønsker vi, at undersøge effekten af øget tilskud af fiskeolie og D-vitamin i den sidste del af graviditeten. Projektet er godkendt af De Videnskabsetiske Komiteer (j.nr.: HB-2008-093) samt Datatilsynet (j.nr.: 2008-41-2599). Projektet indeholder kun kendte undersøgelser og støttes af Dansk BørneAstma Center og Lundbeckfonden.

Formålet med undersøgelsen:

Børn har en 20 % risiko for at udvikle astma, eksem og/eller allergi. Hvis forældrene har astma, er risikoen 40-50 %. Meget tyder på, at miljøet i den tidlige barndom er afgørende for udviklingen af disse sygdomme. Formålet med projektet er at øge vores viden om disse påvirkninger, og derved forbedre muligheden for at diagnosticere, forebygge og behandle sygdommene.

For at kunne deltage:

  • Du skal være gravid og kunne komme til 1. samtale i graviditetsuge 24.
  • Du skal være indstillet på, at der i studiet vil indgåundersøgelser på dig og dit kommende barn blandt andet blodprøver.
  • Du må under din graviditet ikke have indtaget mere end anbefalet dosis D-vitamin (15 mikrogram dagligt).
  • Du må fra uge 24 og frem til fødslen, ikke indtage kosttilskud i form af fiskeolie.

 

Projektets varighed er 3 år og der vil i denne periode være 10 besøg i dagtiden i en af vores klinikker.

Sideløbende med dette hovedstudie tilbydes du at deltage i undersøgelse af vaccination mod Influenza A.

Projektansvarlige er professor, børnelæge, dr. med. Hans Bisgaard.

 

Kontakt:

Ønsker du at deltage eller høre nærmere kontakt venligst Dansk BørneAstma Center tidligt i graviditeten mhp yderligere information og samtykke. Se kontaktinformation nedenfor.

Gentofte: 
Dansk BørneAstma Center
Ledreborg Allé 34
2820 Gentofte
30 54 66 39

Næstved:
Børneambulatoriet
Næstved Sygehus
Ringstedgade 61
4700 Næstved
56 51 43 48

 

E-mail: abc@boernogastma.dk

 

Facebook: ABC-kohorten

Børn og Astma • Faculty of Health Sciences • University of Copenhagen • Denmark
Danish Pediatric Asthma Center • Copenhagen University Hospital
Ledreborg Alle 34 • 2820 Gentofte • phone +45 3977 7360 • contact@copsac.com
© 2010