Årsager til børneeksem | Børn og astma

Årsager til børneeksem

Man kender ikke årsagen til børneeksem – ud over at det er arveligt

Forskning ved Dansk BørneAstma Center har i 2006 afdækket et afgørende gen for udviklingen af eksem.

Allergi kan forværre børneeksem. Allergierne er oftest overfor fødemidler som mælk og æg, mens støvmider, pelsdyr og pollen sjældent er af betydning. Allergi kan forværre eksemet, men er aldrig eneste årsag. Dvs. eksemet skal i alle tilfælde behandles.

Der er flere ting, der kan forværre barnets børneeksem: 

  • Huden er sart for irritation som fx fra uld. Bomuld tåles godt.
  • Varme og sved fremmer kløen.
  • Hyppige bade og især sæbe udtørrer huden og bør derfor begrænses.

Hos de fleste børn bliver eksemet meget bedre om sommeren og ved rejser sydpå. Der er dog enkelte som faktisk har det værst om sommeren, formentligt pga. sved. I nogle tilfælde skyldes en opblussen at eksemet er blevet inficeret med bakterier. Her er det nødvendigt med antibiotika.

For det meste er hverken bakterier eller virus af betydning. Men eksemet er en betændelse i huden, ligesom astma er en betændelse i luftvejene.

 

 

Børn og Astma • Faculty of Health Sciences • University of Copenhagen • Denmark
Dansk BørneAstma Center • Københavns Universitetshospital, Herlev-Gentofte
Ledreborg Alle 34 • 2820 Gentofte • phone +45 3867 7360 • contact@copsac.com
© 2018