Antileukotrien (Singulair) | Børn og astma

Antileukotrien (Singulair)

Antileukotrien forebygger dele af astmabetændelsen, som ikke kan behandles af steroid.

Antileukotrien blokerer et af de stoffer (leukotrien), der dannes i kroppen ved astma og høfeber, på samme måde som antihistamin blokerer histamin.

Det er mindre effektivt end lokalsteroid, men synes at have en særlig fordel ved infektionsudløste symptomer.


Antileukotrien kan også anvendes som tillægsbehandling til lokalsteroid hos børn, som ikke er tilstrækkelig godt behandlet med normale doser lokalsteroid. Steroid+antileukotrien er således et alternativ til steroid+langtidsvirkende muskelafslappende kombinationsbehandling.


Antileukotrien gives forebyggende som en tyggetablet en gang dagligt. Virkningen begynder i løbet af nogle timer og varer et døgn.


Antileukotrien har effekt ved både astma og høfeber.


Antileukotrien har ingen bivirkninger.

 

 


 

Børn og Astma • Faculty of Health Sciences • University of Copenhagen • Denmark
Dansk BørneAstma Center • Københavns Universitetshospital, Herlev-Gentofte
Ledreborg Alle 34 • 2820 Gentofte • phone +45 3867 7360 • contact@copsac.com
© 2018