Astma hos større børn
Det kan være svært for større børn at acceptere, at de har astma. Det er derfor vigtigt, at forældre har sat deres børn grundigt ind i astmasygdommen.
Forældre skal lære deres barn, at astma er en kronisk sygdom. Det er derfor nødvendigt, at forældrene selv kender symptomerne på astma og ved, hvordan astma skal behandles forebyggende. Og at de ved, hvordan barnet skal behandles, når det har et akut astmaanfald.
Når barnet bliver større, er det vigtigt, at de er lige så veluddannede i deres sygdom som forældrene, så de selv kan kende tegnene på et astmaanfald.






