Astmadiagnose hos større børn

Astmadiagnose kan hos større børn stilles på baggrund af symptomer og lungefunktionsmålinger

Lungefunktionen måles typisk som det volumen luft man kan puste på 1 sekund. Hvis luftvejene er forsnævrede, som de ofte er ved astma, er det vanskeligt at puste luft ud af lungerne. Ligesom en vandhane hvor vandrørene er tilkalkede.

Heldigvis er lungefunktion ofte normal i lange perioder og således ofte ved besøg hos lægen. Men den tilsyneladende normale lungefunktion kan "skjule" astma sygdommen. Derfor er det ofte nødvendigt med supplerende metoder for at diagnosticere og følge astmatilstanden.

NO-måling

Kvælstof ilte (nitrogen oxid, NO) er en gas der dannes i ekstremt små mængder fra luftvejenes slimhinde. Hvis man har astma dannes der større mængder. Den øgede mængde NO kan måles  i udåndingen, og det er den mest følsomme metode til at registrere astma. Det er således en god metode til at stille diagnosen, specielt ved mistanke om "skjult astma".

Anstrengelsestest

Man kan udføre en anstrengelsestest, hvis barnet fortrinsvist har astmasymptomer i forbindelse med fysisk aktivitet. Det skal gøres standardiseret på løbebånd under pulsregistrering, dvs. typisk på speciallægeklinik eller sygehus.

Behandlingsforsøg

Hvis behandling med astmamedicin betyder, at symptomerne forsvinder, og de kommer igen når behandlingen stoppes, så har barnet sandsynligvis astma.

Allergitest

Da 80-90% af skolebørn med astma også har allergi, bør barnet testes for allergi, så det fremover kan forsøge at undgå de ting, som det er allergisk overfor. Men det bidrager ikke til at stille diagnosen astma, fordi man jo godt kan have astma uden at være allergisk.