Baggrund og formål med undersøgelsen | Børn og astma

Kontakt

Gentofte

Dansk BørneAstma Center
Ledreborg Allé 34
2820 Gentofte
39 77 73 60

Næstved

Børneambulatoriet
Næstved Sygehus
Ringstedgade 61
4700 Næstved
56 51 43 48

Email: abc [at] boernogastma [dot] dk

Baggrund og formål med undersøgelsen

Astma, allergi og eksem er de hyppigste kroniske sygdomme hos børn.
Der har gennem de sidste årtier været en kraftig vækst i forekomsten af disse sygdomme, uden at man med sikkerhed har kunnet forklare hvorfor.

Børn i Danmark har 20 % risiko for at udvikle astma, eksem og/eller allergi. Hvis forældrene har astma, er risikoen 40-50 %. Meget tyder pÃ¥, at miljøet i den tidlige barndom er afgørende for udviklingen af disse sygdomme.

Formålet med projektet er at øge vores viden om disse påvirkninger, og derved forbedre muligheden for at diagnosticere og behandle sygdommene.

Derudover undersøges, hvorvidt det er muligt at forebygge astma, eksem, allergi og infektioner ved hjælp af intervention med fiskeolie og d-vitamin i graviditeten.

 

 Bakterier:

I undersøgelsen vil vi have fokus på de bakterier børn er udsat for.

Baggrunden er at vi for nylig har gjort den opdagelse, at forekomsten af bestemte typer bakterier i luftvejene hos nyfødte er forbundet med øget risiko for at udvikle astma senere i livet.

 

 Genetik:

Et andet fokusområde er, at søge efter geners betydning for udvikling af sygdommene, da den nyeste forskning tyder på at genetikken spiller en stor rolle. I håb om at kunne finde gener, der giver øget risiko for at få astma, allergi og eksem ønsker vi at lave en undersøgelse af forældrenes og barnets gener, hvor vi udelukkende ser på gener med relation til disse sygdomme.

Undersøgelsen vil komme til at foregå i fuldstændig anonymiseret form, og vi har ikke mulighed for at se på andre gener.

 

 Fiskeolie:

Vi ønsker ogsÃ¥ at undersøge om moderens indtagelse af fiskeolie i form af kapsler med højt indhold af omega 3-fedtsyrer i sidste tredjedel af graviditeten, har en gunstig effekt pÃ¥ udviklingen af astma, allergi og eksem hos børnene og om risikoen for for tidlig fødsel nedsættes. Dette indebærer at halvdelen af de deltagende kvinder vil fÃ¥ et tilskud af fiskeolie og den anden halvdel vil fÃ¥ olivenolie. Projektet er blindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagere eller personale ved, hvad der er i de udleverede kapsler. Man mÃ¥ som deltager ikke tage andre kosttilskud end det udleverede, man mÃ¥ tage vitaminer og mineraler som anbefalet.

 

 D-vitamin:

Vi ønsker at undersøge om tilskud af ekstra D-vitamin under graviditeten kan forhindre udvikling af astma, eksem, allergi og infektioner hos dit barn.

Flere studier tyder på, at mennesker i industrialiserede lande har for lave niveauer af D-vitamin i kroppen, og at dette er forbundet med negative konsekvenser for helbredet. Særligt tyder det på, at D-vitamin mangel under graviditeten kan øge risikoen for en række sygdomme hos barnet senere i livet, herunder børne-astma og infektioner. I dag anbefaler man i Danmark, at gravide indtager 10 mikrogram D-vitamin dagligt under graviditeten, men nye studier tyder på, at dette er en for lav dosis til at opnå helbredsmæssigt optimale niveauer. Årsagen til at mange mennesker i dag har lavt D-vitamin niveau er, at vi opholder os kortere tid i solen, og det er gennem solen vi får størstedelen af vores D-vitamin. Således danner kroppen ved 10-15 minutters solbadning D-vitamin svarende til et indtag på mindst 250 mikrogram.

Der vil blive trukket lod, således at halvdelen af de gravide der modtager fiskeolie også modtager D-vitamin tilskud. Dette er den eneste måde, hvorpå vi kan finde ud af, om de 2 forskellige tilskud påvirker hinandens effekter.

 

 Infektioner:

Derudover vil vi gerne lave en opgørelse over infektioner og sygdomme i barneårene. Man har mistanke om, at der er en sammenhæng mellem antallet af infektioner i de første leveår og den senere udvikling af astma, allergi og eksem.

 

 Andet:

Desuden ønsker vi ogsÃ¥ i dette studie at undersøge nogle mere kendte faktorer, som stærkt mistænkes for, at have have indflydelse pÃ¥ den senere udvikling af sygdomme; herunder rygning, ernæring (fx modermælk), husstøv og kæledyr.

Børn og Astma • Faculty of Health Sciences • University of Copenhagen • Denmark
Danish Pediatric Asthma Center • Copenhagen University Hospital
Ledreborg Alle 34 • 2820 Gentofte • phone +45 3977 7360 • contact@copsac.com
© 2010