Behandling af børneeksem
Børneeksem behandles med fugtighedscreme og lokalsteroid.
Vi ved i dag, at et vigtigt genetisk anlæg til børneeksem medfører en "utæt" hudbarriere. Huden hos eksembarnet er derfor meget tør og har brug for fugtighedscreme, gerne flere gange dagligt og efter bad.
Der findes mange typer fugtighedscreme, som man kan bruge, fx Essex®, Decubal®, Locobase®, Seridal®.
Barnet har bedst af uparfumeret fugtighedscreme, og jo højere fedtindhold jo bedre virker de.
Da eksemet er en betændelse i huden, er behandlingen ved eksem også lokalsteroid.





