Daglig behandling er svært

Grundholdningen er hos de fleste, at det er bedst at undgå medicin. Det er en sund indstilling – bare ikke for et astmabarn.

Astmabørn har det heldigvis for det meste strålende og har ingen symptomer på sygdommen. Det kan være vanskeligt at acceptere at tage medicin for en sygdom, man ikke kan mærke. Sygdommen bliver underlig abstrakt, når der ingen symptomer er, og det at skulle tage medicin kan udvikle sig til en konfliktfyldt pligt. Det er netop den forebyggende medicin, der er afgørende for, at astmabørn kan blive ved at have det godt.

Det kan være en hjælp, hvis man kobler medicinen til et andet fast ritual, fx tandbørstning. Hvis man tager den daglige steroidmedicin lige før tandbørstning, har det yderligere den fordel, at munden bliver renset for medicinrester. Det vigtigste er at gøre medicin-indtagningen til en fast del af hverdagens ritualer med så få problemer som muligt. Sygdommen skal fylde så lidt som muligt i barnets liv.

To højdepunkter

En astmafamilie oplever som regel to højdepunkter på vejen mod den velbehandlede og velregulerede astma.

Det første er den dag, der bliver sat navn på de symptomer, som barnet ofte har været plaget af i flere år og den rigtige behandling sat i gang.

Det andet er den dag, barnet og familien accepterer sygdommen og behandlingen som en del af hverdagen. Ofte er frygt for medicinen og håbet om at blive kureret en vedvarende frustration, som gør livet unødvendigt dårligt og behandlingen uregelmæssig.