Dosering af astmamedicin | Børn og astma

Dosering af astmamedicin

Den anbefalede daglige standard dosis af inhalationssteroid er 200 micg Flixotide eller 400 micg Spirocort eller Pulmicort.

Større dosis følges ikke nødvendigvis af bedre effekt, men øger risiko for bivirkning. Steroideffekten minder mere om effekten af Aspirin – der er ikke meget mere effekt af 4 end af 2 Aspiriner. På samme vis opnår man hovedparten af steroideffekten allerede ved den anbefalede standard dosis. Højere doser giver ikke forholdsmæssigt bedre effekt.
 


Hvis man øger eller reducerer steroiddosis går der uger inden den fulde effekt slår igennem. Der er derfor ikke mening i vedvarende småjusteringer af dosis. Behandling med inhaleret steroid skal styres, som man styrer et stort tankskib; der går lang tid, fra man ændrer kursen, til skibet rent faktisk drejer. På samme måde kan der gå en uge, før en ny dosering virker, og op til flere uger før en nedsat dosis viser sig ved forværring af astma.

 

Korrekt dosering af steroid til et barn med astma kan være vanskeligt og kan med fordel ske i samråd med en børnelæge med speciale i astma.

 

 

 

 

Børn og Astma • Faculty of Health Sciences • University of Copenhagen • Denmark
Danish Pediatric Asthma Center • Copenhagen University Hospital
Ledreborg Alle 34 • 2820 Gentofte • phone +45 3977 7360 • contact@copsac.com
© 2010