Svære anfald | Børn og astma

Svære anfald

Ved alvorlige anfald har barnet tydeligt besvær med at trække vejret.

Vejrtrækningen er hvæsende og pibende.

Symptomer ved alvorligere anfald

Under de sværeste anfald bruger barnet hele overkroppen for at trække vejret. Man kan se, hvordan huden over kravebenet og neden under ribbenene suges ind, hver gang barnet trækker vejret indad. Hvis symptomerne er så svære, skal barnet tilses af en læge.

Kan være lungebetændelse

En lungebetændelse kan let støde til, hvis astmaen ikke bliver behandlet tilstrækkeligt. Hvis barnet ikke får en effektiv behandling, kan det risikere at få den ene lungebetændelse efter den anden. Det kan få den konsekvens, at barnet trives dårligt og vokser langsomt, og i disse tilfælde kan lungerne tage skade.
Hvis barnet får feber og hurtig, stønnende vejrtrækning, kan det være lungebetændelse, og så skal barnet også undersøges af en læge.

Børn og Astma • Faculty of Health Sciences • University of Copenhagen • Denmark
Danish Pediatric Asthma Center • Copenhagen University Hospital
Ledreborg Alle 34 • 2820 Gentofte • phone +45 3977 7360 • contact@copsac.com
© 2010